torsdag den 17. februar 2011

Gorlans Ruiner - John Flanagan (Skyggens Lærling 1)


Titel: Gorlans ruiner
Forfatter: John Flanagan
Forlag: Borgen
Originalsprog: Engelsk
Udgivelsesdato: 16-10-2006
Sidetal: 325

Handling
Han rystede disse overspændte tanker af sig, listede sig lydløst over trægulvets nøgne planker på sine bløde støvler. Papiret, der lyste hvidt i måneskinnet, var inde for rækkevidde. Bare kig på det, læs det og forsvind, sagde han til sig selv. Det var alt, hvad han skulle. Han rakte hånden ud efter det. Hans fingerspidser rørte det. Og ud af mørket skød en hånd og greb ham hårdt om håndledet!
Will råbte højt af skræk. Hans hjerte røg op i halsen på ham, og pludselig stod han og stirrede op i Rangeren Halts kolde øjne. Manden der også kaldtes Skyggen.

Sådan starter den fænomenale serie af den australske forfatter John Flanagan. Bøgerne om den 15-årige Will, der hele sit liv har villet være Ridder, men som er for lille, og før han ved af det, er han i stedet i lærer hos den mystiske Halt. Halt er én af konges Rangere. En gruppe Will altid har været lidt bange for, ligesom de fleste andre.
Samtidig planlægger den tidligere lensherre, Morgarath, sit tilbagetog i landet Araluen, dette indbærer at slippe to blodtørstige, morderiske væsner fri på jagt efter Morgaraths mest hadede fjender.
Wills uddannelse bliver skudt i gang med et brag.

Min mening
Jeg har læst alle de bøger, der endnu er udkommet (Næsten - mangler at låne nummer 10 af min veninde) og er nu i gang med at læse de første igen. Der er noget helt særligt afslappende over at læse de her bøger, da de ikke stiller krav om, at du tænker for meget over livet i mens. Du kan bare læne dig tilbage og se timerne forsvinde i selskab med Flanagans levende karakterer og spændingssprængte plots.
Bogen er spækket med god humor, en helt særlig humor, som man holder af fra første gang, man læser det, og Flanagans sprog og skrivestil gør, at han kan springe frem og tilbage mellem personernes synspunkter uden, at det generer læseren overhovedet.

Hvis jeg endelig skal sige noget dårligt, så er det, at man bliver afhængig af bøgerne, og jeg kan derfor glæde Flanagans fans med, at der er en helt masse. Der kommer tolv :D

Så fortvivl ikke, og skynd dig så at få fat i den bog. Du går glip af en masse, hvis du ikke læser den!

Links til blogs eller fora om Skyggens Lærling og Flanagan:

1 kommentar:

  1. Jeg har den første i serien, men af en eller anden grund er jeg aldrig kommet igennem dem. Måske skyldes det bare min tendens til at læse lidt for mange bøger på en gang, for jeg synes virkelig det virker som et gennemtænkt univers. Jeg ved ikke... måsk føler jeg bare at det er for genkendeligt? Men en ting er sikkert, jeg har tænkt mig at forsøge mig med den igen.

    SvarSlet