søndag den 20. februar 2011

Percy Jackson og Uhyrernes Hav af Rick Riordan


Titel: Percy Jackson og Uhyrernes Hav
Forfatter: Rick Riordan
Forlag: Carlsen
Oversætter: Vibeke Nielsen


Sidetal:
Ca. 306
Originalsprog: Engelsk
Bind: 2
Andre bøger:
1) The Lightning Thief (Oversat til Lyntyven)
3) The Titan's Curse (Ikke oversat)
4) The Battle of the Labyrinth (Ikke oversat)
5) The Last Olympian (Ikke oversat)
6) The Lost Hero (Ikke oversat)

Plot:
Percy Jackson er vendt tilbage til det normale liv efter en sommer i halvblodslejren. Efter et normalt skoleår håber han på at slutte det igen med ro og orden. Men så let skulle han åbenbart ikke slippe. Percy og hans ven Tyson bliver nemlig pludselig angrebet af nogle sultne kannibaler midt i gymnastiktimen. Percy bliver heldigvis reddet i nødens stund af sin gamle veninde Annabeth, som kommer med dårlige nyheder vedrørende halvblodslejren.
Det magiske skjold som forhindrer uhyrer i at komme ind i lejren er nemlig blevet forgiftet og hvis ikke de finder en modgift bliver halvgudernes eneste sikre tilholdsted destrueret. Og der er kun en ”tilgængelig” modgift: Det gyldne skind, som befinder sig på uhyrernes hav. Uhyrernes hav er, i menneskenes verden, Bermuda trekanten.
Men Percy har nok at bekymre sig om, da han drømmer mærkelige drømme om sin ven, Grover. Han er ret sikker på at drømmene er virkelige og at Grover derfor er i frygtelig fare.
Og ikke nok med det er der næsten ingen der tror på ham bortset fra Annabeth. Der er derfor ingen hjælp at hente.
Hvordan skal han både kunne redde sin ven og lejren, uden at miste det ene eller måske begge dele?


Min mening:
Jeg er virkelig ikke særlig glad for at bogen er slut, men jeg er vildt glad for at der er flere. Jeg synes det er en rigtig god og sjov historie. Der er mange der siger at den minder om Harry Potter, men jeg må sige at jeg ikke kan se nogen lighed overhovedet. Noget der kan irritere mig er at hovedpersonen og hans venner altid slipper godt fra alt ting. Det gør den lidt forudsigelig med tiden. Bogen er rigtig sjov og jeg blev tit tysset på i frilæsning, af min lærer, fordi jeg begyndte at grine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar