mandag den 23. maj 2011

De Hvide Mænd - Kenneth Bøgh Andersen

Titel: De Hvide Mænd
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst og Søn
Udgivelsesår: 2003
Sidetal: 172

Du er nøjagtig hvad dette samfund behøver.

"Jeg så De Hvide Mænd, da jeg var ude at gå," Siger Edwin og mærker hvordan hun stivner. Hun trækker sig væk fra ham, hvilket er en typisk reaktion, når nogen nævner De Hvide Mænd. Derfor gør man det ikke.
Lykke kigger på ham, lidt forsigtigt. Han ved, at det er mere end tre år siden, hun sidst har set De Hvide Mænd. Det er ikke så tit, man ser dem. Selvom de er overalt, hele tiden på arbejde. De skjuler sig godt i en verden, hvor alting - mure, vægge, tøj, tænder, ja, nogle gange endda himlen - er hvidt.
"Så du dem gøre deres...?"
Han ryster på hovedet.
Edwin Georg Normann. 4271. Hold 122. 5. årgang. Winston Smith Gymnasium. Karaktergennemsnit: 9,6.

For lavt.

Edwin er 21 år, og går netop nu ind i sin eksametid. Sin sidste eksame. Edwin var premiestudent før jul. Ingen var bedre. Han var nøjagtig hvad det samfund behøvede. Men så gik det galt. Hans gennemsnit inden den første eksame er 9.6. Forlavt. Og han må ikke dumpe. For hvis han dumper. Så ved alle kun alt for godt hvad der sker. Så kommer De Hvide Mænd.

I denne verden hersker Suvival of the Fittest. Darwins lov. Den stærkeste overlever. De andre bliver sorteret fra. I denne grå verden gør man som folk siger. Man følger lovene. For ellers...

Danmark i fremtiden?

Kenneth Bøgh kan bare sit kram, ikk? Dog er De Hvide Mænd anderledes end andet jeg hidtil har læst af ham. Science Fiction Dystopia når det er bedst. Andersen har lagt sin humor fra Djævlens lærling på hylden i denne roman der er dødsens advorlig. Fordi det kunne godt ske.
Bogens hovedperson Edwin er måske en smule typisk. Den helt der pludselig opdager at den verden han lever i er helt forkert. Dog gør Kenneth det på en utrolig realistisk måde. Det er ikke sådan at Edwin gør hvad han gør fordi det er "det rigtige" Han handler som et menneske, og er på den måde virkelig levende. Bogen har en filosofisk baggrund, selvom spørgsmålene ikke direkte står der.

Ikke så forfærdelig lang. Let tilgængelig hvis man bare har en smule flaire for at læse under huden på bogen. Jeg kan sige så meget som at de fleste i min klasse synes den er frygtelig. Men jeg elsker den. Jeg mistænker dem for kun at hakke ned på den fordi de er blevet tvunget til faktisk at åbne en bog. Det er jo også farligt. De bider.

Den er klart læsning værd. Den er kort, og kan bruges som sideløbende læsning til en tungere roman hvis det var noget.

Bare få den læst for guds skyld!

11 kommentarer:

  1. Jeg har selv læst den, og jeg ELSKER den for den måde den er skrevet på ;)

    SvarSlet
  2. Da jeg var til foredrag med ham, fortalte han at det var en alvorlig udgave af en læselet bog kaldet: Sistæ sjancæ (Or something), som handler om en lærer der skyder børnene hvis de staver noget forkert.xD

    SvarSlet
  3. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse den, for den lyder ret spændende. :)

    SvarSlet
  4. Nu har jeg så læst den - og wow. Den er virkelig god - og slutningen...

    SvarSlet
  5. LOL, så skriver du seks dage efter! *DAAAAAAAG*!!!

    SvarSlet
  6. Hvorfor er det udpræget "*DAAAAAAAG*"-agtigt?

    SvarSlet
  7. Den lyder mega god. Har også læst nogle bøger med Kenneth Bøgh Andersen.
    Til Xazal G - Ildøglernes sang af Anne McCaffrey er virkelig god!

    SvarSlet
  8. Årv, hvilke bøger har du læst med ham? Jeg vil også læse bøger med Kenneth Bøgh Andersen; han lyder så herlig! Især i de lydbøger, han indlæser.

    Men jeg vil i så fald glæde mig til Ildøglernes sang.

    SvarSlet
  9. Jeg har læst Den Store Djævlekrig - også en bog der mindede lidt om et eventyr. Eventyret var ikke så godt, jeg kørte lidt fast i bogen .. men serien var virkelig god. Jeg sad og skreg, da jeg var færdig med 3'eren.

    Ildøglernes sang er virkelig god! Bagefter den kommer Skjaldenes Hal og derefter Dragetrommer. Jeg tror, at jeg har læst den serie på en god lang uge.

    SvarSlet
  10. Jeg er ikke så vild med Den Store Djævlekrig - de har aldrig fanget mig. Men Himmelherren (også af Kenneth Bøgh Andersen) er en af mine yndlings. Den er skrevet på en fantastisk måde, synes jeg, og jeg kan også lide handlingen :)

    SvarSlet
  11. Nu har jeg lånt den, og glæder mig til at gå i gang.

    SvarSlet