lørdag den 18. juni 2011

Ildprøven af Lene Kaaberbøl (Vildheks 1)



Titel: Ildprøven
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Udgivelsesår: 2010
Forlag: Alvilda
Antal sider: 156
Illustrationer: Anders Walter

Vi befinder os i Danmark. Det vil sige en ganske almindelig by med ganske almindelige mennesker, og hvor den ganske almindelige pige, Clara, bor. Vi starter lige på: ”Katten stod midt på trappen, og den ville ikke flytte sig.” Den 12-årlige Clara er på vej i skole, da hun ser en kæmpe kat, som spærrer hende vejen. Sort med gule øjne, lugter af tang og saltvand og med en størrelse omkring Oscars labrador. Stirrende på Clara mens hun prøver at skræmme den væk. Men med ét springer den på hende, kradser hende i ansigtet. Men i stedet for at springe væk med det samme, vælger den at slikke det nylige sårs blod af. Lige så fint som den kradsede det. Katten kom lige så hurtigt, som den forsvandt igen, hvorefter en svimlende, rystende og overkogt Clara går hjem. Uden for al fatteevne vælger hendes seje mor ikke at blive sur, men i stedet blive helt hvid omkring læberne og begyndte at græde. Forholdsvis hurtigt kommer hun sig, men noget er ravende galt. Hvorefter Clara får en underlig form for feber…

Da jeg fik Ildprøven, forventede jeg en bog som Skammer-serien. En af samme tykkelse og med samme fortællende stil, som Kaaberbøl her har benyttet sig af. Men da jeg så bogen, blev jeg en smule overrasket. Den er utrolig tynd med utroligt tykke sider. 156 sider er ikke just mange for en gaven forfatter som Kaaberbøl, men en tynd bog er vel ikke ens betydende med en kedelig bog? Nej, det må være synd at sige. Kaaberbøl er tilbage som børne- og ungdomsforfatter, og på samme niveau som vi kender hende. En god indlevelse i hovedkarakteren som optræder som første personfortæller. Jeg mener samtidig, at det klæder hendes bøger bedst med denne undrende, kejtede og humoristiske skrivestil, som gør Kaaberbøl til en af mine yndlingsforfattere. Denne bog henvender sig til det lidt yngre publikum end forrige bøger, hvor i Ildprøven ikke fortælles så dybdegående og med en fremadstræbende handling uden umiddelbare detaljer. Men sådan fungerer Claras tankegang vel? Ligeledes spiller dyrene en stor rolle i bogen med forsiden illustreret med den sorte kat, imens små silhuetter af katte ses mange steder ved kapitelstart samtidig med naturrelaterede kapitelnavne. Jeg synes godt om disse naturelementer i bogen, da det giver en god modsætning til byens travle og betonfyldte miljø. På den måde bliver bogen hyggelig, varm og nærværende, fordi man netop får et lunt og positivt forhold til den ellers så mystiske natur. Illustrationerne er jeg vilde med; tydeligvis er der lagt mange kræfter i dem hvilket giver pote i min vurdering af bogen. De afspejler selvfølgelig bogens handling, men de fortæller på en smuk måde sin egen historie om naturen – specielt bagsidebilledet.

Ildprøven er den første bog i serien Vildheks, som fortsætter med to bøger, der udkommer i 2011, og som det omtales i pressemeddelelsen: ”(…) og derefter flere.” Bog nummer to skulle eftersigende udkomme i foråret og få navnet Viradians Blod. Personligt forventer jeg toeren tykkere og mere dybdegående beskrivende, da bogen på nogle punkter virker overfladisk. Alt i alt vil jeg anbefale bogen til andre både unge som gamle, der finder fantasy med en snært natur indblandet interessant. Og husk at give Ildprøven en chance, selv om den kan virke lidt tynd enkelte steder. Man kan læse videre omkring serien Vildheks på denne hjemmeside, hvor toerens forside og omtalen også kan findes.

Andre bøger af Lene Kaaberbøl:
- Katriona-serien
- Skammer-serien
- Skyggeporten
- Sirene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar