torsdag den 3. november 2011

Proforma - Sanne Søndergaard

Titel: Proforma
Forfatter: Sanne Søndergaard
Sider: 255
Forlag: Gyldendal
Person: 1. persons fortæller.
Emner: Homoseksualitet, Identitet, Forelskelse,

Siv er til piger, og Lucas er til drenge. Derfor virker det måske ikke som den mest logiske beslutning at blive kærester, men det er ikke destro mindre den, de tager. Lucas er blevet mobbet hele sin tid i folkeskolen, og Siv er blevet ignoreret, så da de skal skifte til gymnasiet, har de fået nok. De bruger denne illusion som et skjold imod fordommene. Planen er genial! Lige bortset fra når Siv forelsker sig i Emma, der ikke har øjne for andre end Nicolai, som Lucas også er vild med...

En sjov men samtidig dyb bog om at være bange for at være sig selv. Den fortsætter den samme overbevisende, direkte tone, som Sanne Søndergaard også har brugt i sin tideligere roman "Kære Dødsbog", og med en klar forståelse af den slags univers, vi unge befinder os i. Karakterene virker autentiske, og selv dem, der virker dybt usympatiske, kan ses fra flere sider. En meget virkelighedstro ungdomsroman, der gør grin med alt og alle og samtidig formår at vise, hvor fordomsfuld verden er mod alle, der vover at være en lille smule anderledes.

3 kommentarer:

  1. Den her kan også klart anbefales. Fed bog og god anmeldelse :)

    SvarSlet
  2. Jeres blog virker virkelig fed. og det ser ud tid at i går meget op det ! (; bliver fast læser nu !

    p.s i må gerne tjekke min hvis i har tid x)
    www.dethvideliv.blogspot.com

    -Lucas

    SvarSlet
  3. Hmm.. Når jeg tænker tilbage på bogen, så findes der stadig en masse kærlighed til den, men samtidig er jeg langt mere opmærksom på, hvor stereotype karakterene er. Alle lesbiske er ikke tomboys og alle bøsser er ikke camp.

    SvarSlet