tirsdag den 18. december 2012

Ultimate Spider-Man Vol.1

Titel: Ultimate Spider-Man Vol. 1: Power and Resposibility
Forfattere: Bill Jemas og Brian Michael Bendis
Tegner: Mark Bagley 
Originalt sprog: Engelsk
Forlag: Marvel
Emner: Superhelte, Ansvar, Teenagere

Det er ikke helt let at være Peter Parker, for selvom han er højest intelligent og har stort potentiale, så bliver han mobbet i skolen og har kun to venner, hvor af den ene, Harry, ikke vil kendes ved ham. Harry har dog sine egne problemer, med en far der har for travlt med sit firma, til at ville tage sig af Harry. 
En dag tager Peters skole på tur til Harry's far firma, hvor Peter ved et uheld bliver bidt af en edderkop. Hvordan skal Peter tackle sine nye evner? Hvorfor bliver han hele tiden uvenner med sin tante og onkel? Hvad er hemmeligheden bag edderkoppen og hvem er det, der prøver at slå ham ihjel?

___

Hvis man ligesom jeg interesserer sig for tegneserier, men ikke ved, hvor man skal begynde, er Marvel's Ultimate Spider-Man en god start for denne karakter. Ultimate-universet fungerer som en alternativ virkelighed til hovedlinjen af Marvel tegneserier, der tager elementer fra hele det univers og så bruger dem til at starte forfra. Derfor er Ultimate Spider-Man så velegnet for nye læsere. Dog bliver man sjældent overrasket undervejs, da mange vil kende store dele af historien før, men det er fortalt på en sammenhængende måde, der giver en en god forståelse for hovedpersonen og hans motivationer for at blive en helt.

Tegnestilen er udtryksfuld, men beholder stadig et forholdsvist realistisk billed. Der er mange mørke skygger på karakterene, der netop er med til at gøre stile udtryksfuld, men jeg finder dem dog også en smule distraherende ind i mellem. Personligt har jeg ikke noget imod stilen, men er samtidig hellere ikke imponeret af den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar